Ja Stjernerne var Skyld deri,
Den fjerne lyse Hær,
Thi da jeg dem betragted,
Han kom mig sagte nær.

Og paa min Læbe trykked han
Et Kys ved Stjerneglands,
Da jeg mig vilde værge,
Da var alt Kysset hans.

En anden Gang i Maaneskin
Han stod bag Havens Træer,
Og da jeg mindst det vented,
Han kom mig atter nær.

Og atter da han kyssed mig,
Og tog mig i sin Arm,
Og da jeg vilde vredes,
Da loe han af min Harm.

Naar Maanelys og Stjerneglands
Med Amor er i Pagt,
Hvor kan en stakkels Pige
Da modstaae Elskovs Magt.