Intet Blad sig i Skoven rører,
Ingen Larm og Støi jeg hører,
Ingen Lyd;
Og Fuglene sover i Enge,
Vent! det varer ei længe,
Da sover og du.

Maanen sig hæver og svinder,
Aaret kommer og bortrinder
Uden Fryd;
Og Løvet visner i Enge,
Vent! det varer ei længe,
Da visner og du.

Seer du ei Stiernernes Klynge,
Hist, hvor Engletunger synge
Herrens Fred;
Det sagtelig klinger i Enge,
Vent! det varer ei længe,
Da synger du med.