Hammer:
Erindrer De, det var i Kongens Have,
Jeg mødte Dem den første Dag i Mai;
Jeg vendte om, og som en ydmyg Slave
I Afstand troe jeg fulgte Deres Vei.
Med en Veninde gik De under Løvet,
Som hang i Knopper under grønne Sti,
Hvor Hyazinthen dreied sig bedrøvet,
Fordi De gik saa hurtig den forbi

Sophie:
Og da jeg ud paa Gaden monne træde,
Jeg i mit Fjed bestandig skimted Dem;
De fulgte med til store Kirkestræde,
Her gik jeg op, her saae De, var mit Hjem.
Men før jeg glemte, hvad der var passeret,
De kom herind, i Stuen, hvor vi boe,
'Er ikke her et Værelse meubleret?'
Saa spurgte De, og Onkel svarte Jo.

Hammer:
Og uden Omsvøb blev Akkorden sluttet,
Jeg sang Triumph, thi Alt var gaaet saa godt,
Jeg flytted ind i Kamret paa Minuttet,
Og denne Bolig syntes mig et Slot.
Her har jeg daglig skuet Dem, Sophie!
Det første Indtryk her jeg næret har;
Og skjøndt jeg taug, ei kunde jeg fortie,
Hvad ei paa Læben, men i Hjertet var.