Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,
Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae,
Jeg ingen har, det gaae
5Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to
De træffes i en Kroe,
De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke.
10Anmærk dog, Læser! dette:
Jeg immer gaaer paa de honette.)
Som sagt, de drak,
Og efter mange Skieldsord, hidsigt Snak,
Slaaer Smeden Fienden paa Planeten.
15Saa stærkt var dette Slag,
At han saae ikke Dag,
Og har ei siden seet'en.

Straks i Arrest blev Smeden sat.
En Feldskiær faaer den Døde fat,
20Og om en voldsom Død Attest hensender.
Den Mordere forhøres og bekiender.
Hans Haab var, at han skulle hisset gaae,
Og der Forladelse af sin Modstander faae.
Men hør nu Løier! netop Dagen,
25Før Dom skal gaae i Sagen,
Fremtriner fire Borgere
For Dommeren; den mest veltalende
Ham saa tiltalede:

„Velviseste!
30Vi veed, paa Byens Vel De altid see;
Men Byens Vel beroer derpaa,
At vi vor Smed igien maae faae.
Hans Død opvækker jo dog ei den Døde?
Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.
35For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
Om han ei hielpes kan.“ -
„Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maae bødes.“ -
„Her boer en arm udlevet Bager,
Som Pokker snart desuden tager.
40Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
Saa blev jo Liv for Liv betalt.“ -
„Ja,“ sagde Dommeren, „det Indfald var ei galt.
Jeg Sagen at opsette nødes;
Thi i saa vigtig Fald man maae sig vel betænke,
45Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke!
Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.“ -
„Farvel velvise Mand!“ -

Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
Men finder intet der for sig,
50Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;
Han sin Beslutning tager,
Og saa afsiger denne Dom:
(Hvem, som vil høre den, han kom!)
„Vel er Grovsmeden Jens
55For al Undskyldning læns,
Og her for Retten selv bekiendte,
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
Men da i vores Bye een Smed vi ikkun have,
Jeg maatte være reent af Lave,
60Ifald jeg vilde see ham død.
Men her er to, som bager Brød.“

„Thi kiender jeg for Ret:
Den ældste Bager skal undgielde det,
Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,
65Til velfortiente Straf for sig
Og ligesindede til Afskye og til Skræk.“

Den Bager græd Guds jammerlig,
Da man ham førte væk.
Moral

Beredt til Døden altid vær!
70Den kommer, naar du mindst den tænker nær.