Husbond, Husbond, stands dit Kiv,
er du fra dig selv, Mand!
Er jeg end din Ægteviv
er jeg ej din Træl, Mand.
'ikkun én befale kan -
Nancy, Nancy;
bør da Kvinde eller Mand?
Svar mig, Nancy.'

Fordrer mere du af mig
Lydighed og Træl'sind,
løber jeg, ved Gud, min Vej,
saa Farvel, min Dril'pind!
'Nu bedrøver du din Ven,
Nancy, Nancy,
skjønt jeg fandt vel én igjen,
søde Nancy!'

O, om Hjærtet, saa forsagt,
brast ved hvad du spaar mig!
Har du mig i Graven lagt,
prøv hvordan det gaar dig!
'Aa ved flittig Bøn og Tro,
Nancy, Nancy,
falder Sindet nok til Ro,
søde Nancy!'

Hjemme faar du ingen Fred,
der skal blive Fest dér!
Helveds Hær fra Gravens Bred
byder jeg til Gjæst dér!
'Ta'r jeg atter én som dig,
Nancy, Nancy,
flygter Fanden selv sin Vej,
søde Nancy!'