Do slæft' med æ Kratt' øwer Jyllands Jurd,
ng' der en Stown war aa find';
do skjøtted æ Top, og do jawnt æ Rurd,
saa no gor æ let nok aa bind'.

De saa', do gik lidt nær mud æ Bund',
hwor aal Slaws Lig' hænger ve';
men det maatt' da vær' nø' vringelworn Hund',
der vild' gi' dæ Stræger for de'.

Tho skraft' do lidt nywer, end manne ka' lid',
og kam der en Rawt i di' Jaen,
saa kyller wal ingen æ Stro tesid',
om og der æ mjest ve' æ Kjaen.

— Do sammelt i Dyngi, Kjanner og Sto',
hwer fatte, øwersit Mind';
a sejer for mæ: det war hwel', hwa' do gjo';
og Danmark vil sej' dæ' æ sind'.