De gamle Dage er ikke glemt,
jeg mindes det klart i Dag,
hvor muntre Svende med Luthen stemt
sad under dit gjæve Tag.

De gamle Dage med Fart og Fut
med Sang mod Maskinens Hvalv,
mens Dampen stemte sin vilde Luth,
saa Lofte og Vægge skjalv.

De gamle Dage, da Mosen laa
for gamle Ann' Fiskers Dør
med Spindelvæv over Pors og Straa
og brune, duskede Rør.

De gamle Dage med Glassets Bryg,
med Sejre paa Cyklesti,
med Maaneskinsridt over Jyllands Ryg
de tusind Gaarde forbi.

De gamle Dage, da Livet jog
os begge med „Huj!“ og „Høj!“
da paa min Bondefele jeg tog
de første prøvende Strøg.

De gamle Dage bli'r aldrig glemt,
dem skyller ej Døgnet bort;
og skulde vi faa vor Luth forstemt,
vi griber en frisk Akkord.