Du Smaa, du Smaa,
du søde Smaa,
jeg kysser dig fra Top til Taa!
'Fra Top til Taa?
Jasaa!
Lad gaa!
lad Kysset gaa
fra Top til Taa
og om igjen og ned og op
fra Negets Taa til Axets Top.
Men stop, o stop!
Dér sprang en Strop!'
Nej! nu gaar Rimet i Galop!
Taa og Top,
Kysgalop,
Stropper ned og Bændler op!
Hvad staar dér? En Barm i Knop!
Og histnede: Knæ i Hop!
Knæ og Knop,
Rosers Hop,
hvide Liljer ned og op!
'Elsk mig! Tag mig! Tavl og Top!'