Jeppe Aakjaer

1866-1930

Kjesten og Kræn Kresten

Kjestens Ko
var saa god som to,
det syntes da ogsaa Kræn Kresten.
Saa blanked han begge sine Fedtlædersko,
gik bagind og fried til Kjesten.

Kjesten lo:
„Du har set min Ko,
men jeg vil nu elskes med Hjerte.
Men Kors! som du har blanket dine Fedtlædersko
i den fineste Kakkelovnssværte!"

Kresten lo:
„Jeg har set din Ko,
og Koen staar spejlet i min Sværte;
men du, bitte Kjesten, i Tugt og i Tro
staar spejlet herinde i mit Hjerte!"

Krestens Ord
faldt i kristen Jord,
skød bugnende Ranker hos Kjesten:
„Ja, naar du kan finde saa yndige Ord,
gaa du saa kun bare til Præsten!"
150 Total read