Saa standsed og dèr den Blodets Strøm,
Som før var vant at rinde.
Saa dirred ogsaa de Nerver til Ro,
Og Sanserne alle blev blinde.
Og Hjærtet og Hjærnen virker ej mer,
Du er kun Støv nu og livløst Ler.
Lad længes, lad grædes med Evigheds-Savn,
Der er kun en Stofhob, en Daad og et Navn.

For alle gode Tanker, de kan slet ikke dø,
Før endnu bedre Tanker er spired' af deres Frø.