Det er Stævnemødets Time!
Det er Stævnemødets Time!
I en stor og gylden Stime
Stryger Lyset fra min Lampe
Over Haven, over Hegnet, over langt, langt bort.
Og det lokker og det drager?
Ja det lokker og det drager,
Ved hans Hjærte det ham tager,
Til hans Kind det Blodet jager,
Og med længselslyse Blikke
Og med elskovsdrukne Tanker
Iler frem han utaalmodigt
Som en Stormvind, som en Bølge,
Som hans Skygge,
Som ham selv.

Og jeg glædes, og jeg ængstes,
Bliver rød og bliver bleg.
Ganske stille vil jeg sidde,
Jeg vil nynne,
Hvis jeg kunde!
Men jeg mangler næsten Aande.
Ganske stille vil jeg sidde,
Jeg vil stirre paa hans Billed.
Nu han kommer — kommer ikke,
Nu han kommer — kommer ikke,
Kommer ikke — kommer ikke.
O hvor stille! Jeg fortvivler. -
Haahaa haa og saa saa saa!
Jeg ler af din Skjønhed
Din Elskov og min Tro,
Jeg ler af din Tro og min Elskov!
Hvis du vidste, hvor rig jeg var med dig!
Hvis du vidste! . . .