O du, som medsmilende leer,
Er jeg glad, og medlidende græder,
Naar ingen Fryd mig tindrer meer,
Naar Død kun i Livet jeg seer;
O Venskab! Din Skat er mig meer
End al Jorderigs glimrende Glæder;
Med Dig i min Lykke jeg leer,
Og med Dig i min Kummer jeg græder.

Men Du, som omslyngte mit Bryst
Med Chariternes duftende Kiæder,
Da første Gang med Zittren kyst
Min Fanny mig lærte din Lyst;
O Elskov! du fylder mit Bryst
Med de høiere Himmelens Glæder:
Med Dig er min Smerte mig Lyst,
Og med Dig i min Vellyst jeg græder.