Seline! du skal ene mig behage;
Jeg evig ene brænde skal for dig;
Mig ingen andens Skiønhed skal indtage;
Kun dine Smile skal fortrylle mig.
Jeg ingen anden Piges Haand vil trykke;
Og, om en anden kierlig trykker min,
Skal ingen saadan Zittren mig henrykke,
Som naar min Finger blot berører din.
Kun dine Kysse, smilende Seline!
Med Himlens Vellyst fylde skal mit Bryst;
Thi kun i dine blanded Erycine
Sin Nektars uforlignelige Lyst.
Paa dine bløde Hænder kun min Læbe
Skal i sin kiælne Ruus forvilde sig;
Paa andres skal den aldrig langsom klæbe,
Naar Moden saadan Hilsen byder mig.
Og hvis paa Foden mig en anden træder,
Var det end Venus selv, den flytter sig;
Kun du, Seline! tryller Guders Glæder
I hver Berørelse, som røber dig.
Foruden dig er ingen Stadens Pige
I mine Øine faver, yndig, skiøn;
O! ingen, ingen i det hele Rige;
Nei! ingen, ingen i dit hele Kiøn!
Og gid, Tilbedte! gid kun mig allene
Forundet var din fulde Glands at see!
Gid ingen anden undrende Camene
Fandt i dig ene Cythereas Tre!
Men ak! der ei behøves Smag, end sige
Begeistret Øie, for i dine Blik,
At see den Guddom, ingen yndig Pige
Saa straalende, som du, af Himlen fik;
Selv den der Vand i Bækkens Rislen finder,
Og aander Luft i Vestenvindens Kys,
Seer dog, at andre Skiønnes Glands du blinder,
Som Luna Himlens andre mindre Lys.
Gid Blindhed treffe hvert vanhelligt Øie,
Som hæfter sig, Du hellige! paa dig;
Den Stolthed mindre salige fornøye,
At føle tusinde misunde sig!
Den Vise nyder glad sin skiulte Glæde,
Og gienner Vidner fra sin Himmel her;
Den voxer ei derved, at andre græde,
Som see, men den tør ikke komme nær.
Langt heller vil jeg under fierne Zoner
Umærket, umisundet slumre trygt
I Lykkens Arm, end mellem Millioner
Med Glimmer blande den; men og med Frygt.
Seline! langt fra Byens Sværm og Tummel,
I stille Skove, langt fra Folkefied,
Endog naar Natten nægted' mørk og skummel
Selv Stjerners Blik, at blinke til mig ned;
Dit Smil mig skulde Nattens Mulm opklare;
Saa tyk er ingen Skye, som den ei brød;
Du ene blev mig en utallig Skare;
I dit jeg al min Verdens Selskab nød.
Jeg skulde paa dit Skiød fortryllet sidde,
Og trykke tæt mit Hierte til din Barm;
Og nyde salig i sin hele Vidde
Min Fryd, mit alt, min Himmel i din Arm.