Thronens Glands og Hoffets Pragt ei blinde
Den, som luttredes i Himlens Ild,
Ved at see, vor Nordens Huldgudinde!
Ynde, Vid, og Fromhed i dit Smil.

Ynde, Vid, og Fromhed! Eder ene,
Ikke Hoffets Pragt og Thronens Glands,
Rækker den fortryllede Camene
Sin usmittede, skiøndt ringe Krands.

Længe du, vor Huldgudinde! smile
Blid og viis og god og elsket her!
Og til dig skal alle Muser ile
Med en Krands din Ynde mere værd.