Munter iler du dit Maal imod;
Ingen Steen endnu din spæde Fod
Paa dit Livs begyndte Bane hindrer;
Prydet med Blufærdighedens Krands
Svæver du i Gratiernes Dands:
Taarefrit dit lyse Øie tindrer
Af Uskyldighedens rene Glands.

Ingen Skye formørke dette Blik!
Ingen falske Glimt dit Fied forvilde!
Ingen Snarer dine Fødder hilde!
Intet røbe dig den Roe du fik!
Bliv bestandig den du er; da lønner
Himlen dig med en dig værdig Ven.

Gode Pige! vælg forsigtig den!
Hør ei strax en Elskers kielne Bønner!
Thi, som Lam imellem Ulve gaae;
Thi, som Roser mellem Torne staae;
Saa paa Livets glatte Bane gaae
Evas Døttre mellem Adams Sønner!