Krigens Larm og Skrækkens Bulder,
Svøbt i Tvedragts Tordenskye,
Rundt om hele Kloden rulder;
Alle Fredens Muser flye;
Giennem Blods og Taarers Strømme
Sees Europa nøgen svømme
For at ruste sig paa nye.

Livets Væld af Dødens Flammer
Tørres paa den bange Jord;
Hvert et Folk er stædt i Jammer;
Havet selv er fyldt af Mord.
Men blandt Nationers Grave
Blomstrer Dannerkongens Have;
Freden troner i vort Nord.

Til vor Palmes stille Skygge
Tyede de forfulgte Ni,
Og i Templet, alle bygge,
Enes alt til Harmonie;
Flid og Kunst og milde Sæder,
Viisdom, Dyd, og rene Glæder
Saligt favne sig deri.

Hulde Fred! dit Lye vi skylde
Alt det Held, vi frydes ved;
Af din Himmels rige Fylde
Flyder Dans Lyksalighed:
At, mens fierne Brødre bløde,
Vi med Sang hinanden møde,
Takke vi din Huld, o Fred!

Op! til Fredens Priis, I Muser!
Evan! op med fulde Maal!
Doppelt Fryd i Sangen bruser:
Fredens Skaal er Thronens Skaal!
Lyd i Hiertets fulde Toner
Sang af Danmarks Millioner:
Christians og Fredens Skaal!

Hæderkront i Musers Tempel
Straale længe Christian!
Fyrsters Mønster, Folks Exempel
Finde sig foreent i Dan!
Vore Børnebørn gientage
Seent til Danmarks sidste Dage:
Signet være Christian!