See, hun seiler bort! mit Øie følger
Zittrende den lykkelige Stavn;
Triller sagte, muntre Bølger!
Bærer hende trygt i eders Favn!

Overgivne, sprudlende Delphiner
Skiemtsom rundt om Sluppen boltre sig!
Havets yngste Doridiner
Trække den, Diones Choncha lig!

Muskelklædte, blæsende Tritoner
Understøtte Nereiders Sang!
Festlig, som da deres Toner
Ved Cytheres Fødsel fordum klang!

Luftens spædeste Favon besøge
Amphitrite første Gang i Dag;
For i lette Flugt at spøge
Med det purpurrøde Silkeflag.

Ingen taaget Skye fra Vesten ile!
Havets Flade glimre, Himlen lig!
At i klare Bølgers Smile
Hun med Phoebus frit kan speile sig!

Men min Roe forlod mig med min Pige;
Ene staaer jeg Arme her igien!
Amor! bring den Elskelige
Snart tilbage til sin ømme Ven.