Lyt, Elskede! lyt!
Hør, Kierlighed kalder
Den blomstrende Alder!
Før Bladene visne, før Sneen den falder,
Lyt! lyt!
Kom, Elskede! kom!
Kast om dig din Kaabe!
Hør Kierlighed raabe:
Naar lønnes min Troskab? Hvor snart tør jeg haabe?
Kom! kom!
Luk Vindvet lidt op!
Skue ned paa den bange,
Hvis bævende Sange
Saa bønligen nynned' alt hundrede Gange:
Luk op!
O salige Nu!
See! Stjernerne svinde!
O elskte Veninde!
O bliv! lad din aabnede Himmel dem blinde
Endnu!
Blik ned! det er mig!
Jeg elsker! jeg elsker!
Jeg elsker! jeg elsker!
Jeg elsker! jeg elsker! jeg elsker! jeg elsker
Kun dig!
Luk Vindvet igien!
Forkiøl dig dog ikke!
Kun nok et Par Blikke!
Hav Tak da; du Søde! glem ikke! glem ikke
Din Ven!
Nok eengang! Farvel!
Blik til mig i Drømme,
Som Kierlighed sømme!
Sov sødelig sagte! drøm salige Drømme!
Sov vel!