En engelsk vild Matros, som gammel Indvalid,
Bestemt at mugne hen (som skeer) i Hospitalet,
En Miß, i Hud og Haar som Nattens Snee saa hvid,
Med samt en Kannibal, som en Student afmalet,
Hos Hosekræmm'ren i en Hiørne-Hosebod
En Hoben vrøvle frem saavel i Vers, som Prose,
Der skiøndt det rigtig nok er, som i Hose Fod,
Dog glider ikke just saa glat, som Fod i Hose.
Ih! — Oh!
Anden Akt

Paa Hiørnet overfor er et Slags Kaffehuus,
Hvor, medens Manden selv kun sælger Øl og Hoser,
Madammen lever høit i litterarisk Duus
Med Peer og Povl, som gi'er hverandre flaue Skoser.
Her kommer hin Matros, og fordrer sin Journal,
Som han har laant en Knægt, der alt har ladt den trykke;
Men da han fyldest faaer for sit Material,
Gaaer han igien sit Skud, fornøiet med sin Lykke.
Hi! Hoh!
Tredie Akt

Nu kommer sammen, i bemeldte Kaffehuus,
En Tylt-Totreddedeel (de fleste Candidater)
Hvoraf hver paa sin Viis i Hovdet reent konfuus
Deels Reisersk, deels Latin med Thee-Madammen prater.
Men siden kommer den taknemlige Matros,
Da forud kommet er en ganske fremmed Herre.
Den hele Akt er fuld af Theevands-Last og Roes;
Men, hvad det gielder om, veed ingen ret, desværre!
Ih! Oh!
Fierde Akt

Den natsneehvide Miß, hvorom tilforn var Talen,
Er (som man klart af alt, hvad her forhandles, seer)
Forskrækkelig forlibt i Kobber-Kannibalen,
Og han i hende; men — hun have skal en Peer,
En Hosekræmmerdreng, en sand Shak-Peer i Alder;
(Thi, mens hun atten er, er han kun sexten Aar)
Til Lykke hun betids paa en Idee dog falder,
Og siger Drengen Nei, som strax sit Skud og gaaer.
Hi! Hoh!

Femte Akt

Matrosen, og hans Tyv, der begge vare fulde,
Da sidst de sammen var, nu samles her igien
Et Steds i Haven, til Examen hos den hulde
Godseier, hvor vor Miß er ogsaa kommet hen.
Kun Tyven egentlig af Herren var indbuden;
Men han tog sin Matros og Kannibalen med -
Og paa et andet Sted i Haven løses Knuden
Aldeles af sig selv i al Samdrægtighed.
I! O!
Hi! Ho!
Milio!!
Bravissimo!!!