Vil du, man skal lytte til din Stemme,
Vil du Dana dig skal være huld,
Vil du, man skal over Sangen glemme
Prosalivets det gemene Muld -

Vil du strække Troldene, som føite
Rundt omkring mit nordiske Parnas,
Maae Diskanten af dit Hiertes Fløite
Klinge til dit Hoveds strænge Bas!

Maa Fa-dur i revsende Satire
Dæmpes lidt af Kiærligheds Be-mol!
Altsaa bød, med Klangen af sin Lire,
Hvis Fa-Be jeg mærkte mig, Apoll.

Derfor, efter lidt at have grundet
Paa den reene Samklangs Abece,
Har jeg mig bogstaveligen bundet
Til de tvende Toner: F og B.

Hulde Toner! Eder alt jeg skylder
I mit Digterlivs den ny Musik;
Men, ei blot, som Toner, jeg jer hylder,
Og, som Tegn, fortryller I mit Blik.

Rimbogstaver, som vor gamle Moder
Fromt og Barnligt pyntede sig med,
Fløite-Bielder, Fromme Barnenoder!

Bort med Asmaniens andre Moder -
Eders Pryd, Fortidens Brystklenodier!
Skal Fremtidens Barm end bramme med.