Tæl Engens Blomstre, Skyggelundens Blade;
Tæl Perlerne paa Dalens Morgendragt;
Tæl Diamanterne paa Bækkens Flade;
Tæl alle Speilene for Solens Pragt!
Tæl Himmelens og Jordens Yndigheder,
Og maal Naturens fulde Herlighed;
Saa tæller du hvert Suk af din Tilbeder,
Saa maaler du min hele Kierlighed!
Ved Nat og Dag, i Selskab og allene,
I Stadens Sværm, ved Egens tause Rod,
Jeg tænker kun paa dig, og du allene
Mig danner hele Jorden skiøn og god.
Hvorhen jeg gaaer, dit Billede mig følger;
Dig seer jeg overalt i Vaarens Fjed;
Dig skuer jeg i Havets gyldne Bølger,
Naar Aftensolen smilende gaaer ned.
Dig seer jeg i den lyse Morgenrøde;
Dig ligner Rosen, naar den aabner sig;
Din Dragt er Blomster-Engens; din den søde
Musik, hvormed min Lærke vækker mig;
Dit Smil fortryller mig i Lunas stille,
Uskyldighvide, høitidsfulde Glands;
Dig hører jeg i Philomeles Trille;
Dig øiner jeg i Zephirs lette Dands;
Dig tænker jeg, naar tankeløse Daarer
Med kiedsomt Morskab underholde mig;
Mit Øre blot et dunkelt Bulder saarer;
Min Siel er evig, overalt hos Dig.