Hvad blandt Himlens Fakler Aftenstiernen,
Hvad blandt Havets Perler Iriskiernen,
Hvad blandt Blomster Rosen i dens Flor,
Hvad blandt Engle Haabets, hvad blandt Fromme
Han, hvis Død afvendte Vredens Domme -
Hvad blandt Børn han nyfødt var, som Noer -
Hvad hans Moder blandt forklarte Qvinder,
Hvad Cecilia blandt Helgeninder,
Det er Hun i unge Møers Chor -
Hun, den yndigste Naturens Pode,
Hun, den beste mellem alle Gode,
Uskylds Mønster paa vor faldne Jord,
Ungdoms-Paradisets Engles Engel,
Rosers Rose paa sin Jomfrustengel,
Perlers Perle — Nanna — med eet Ord.

Dog er uden Kiærlighed herneden
Denne sidste Tryllevæxt af Eden
End en uoplukket Rosenknop -
Hvilken Himmel fuld af Saligheder
Vil engang sig aabne dens Tilbeder,
Naar dens Rosen-Hierte lukkes op!

Nanna, lad den store Længsels Taare,
Som fra Kiærlighedens Himmel flød,
Da din Balder blev til Elskov fød -
Perlen lig, i hvilken Morgenstiernen
Dugbestraaler Rosenbladekiernen -
Sangnedrunden i dets lukte Skiød,
Aabne det — før paa den kolde Baare
Din for sildig rinder ved hans Død!