Dengang mellem alle nære, fierne
Himmellys i Nattens dybe Blaa
Jorden Kiærlighedens lyse Stierne
Skiønnest i sin Uskylds Fylde saae -

Dengang samme Kerte meest fordunkled
Aftnens Maane-Smiles blege Dands,
Der, som Daggry-Fakkel, overfunkled
Alle Morgenrødens Straalers Glands -

Dengang, hilst af Blikkes Myriader
Perlers Perle, Skiønheds Ideal,
Med et helligt Jubel-Hosianna,
Venus gik i Himlens Æther-Sal
Giennem de fordunklede Pleiader -

Dengang, Hulde! levede min Nanna!