At man hvem, og hvor hun er, endnu
Spørge kan, trods alt, hvad jeg har skrevet
Om mit Balder-Jegs udvalgte Du,
Af en Ven mig godt forklart er blevet.

Men, at man endnu kan spørge: naar?
Fordum? nuomstunder? eller siden?
Uvis selv, trods alle Tegn, om Tiden -
Det, I Hulde! jeg dog ei forstaaer.

Ligemeget! jeg vil paa et Haar
Aar og Dag og Time selv bestemme
Stierneklart for hele Spørge-Vrimlen:

O! det er mig, som det var i Gaar!
Evigheden selv det ei vil glemme!
Nannas Tid staaer tegnet op i Himlen.