Hvad er Lønnen vel, jeg fik herneden
For det Liv, med ingen anden deelt,
I en stille, taus, og tro Tilbeden
Jeg har himmelofret Hende heelt?

Kolde, mørke, tidt fortrødne Blikke;
Miner, høit, som røbe mig lidt Agt;
Anden Løn, I Gode! fik jeg ikke
For hvert Offer, jeg har hende bragt.

Baalet, disse Blikke daglig tænde,
Som fortærer Harpen i mit Bryst,
Umedlidende hun seer det brænde,
Hvis hun ei det seer med grusom Lyst.

O! men, trods mit knuuste Hiertes Pine,
Selv hvert Blik, det saarer, er mig kiært;
Thi hvert Sting af hendes kolde Mine
Er mig meer end Andres Smile værdt.