Giv mig, Palmine! tusind Kys, og atter
Ti Tusind, og saa tusind nok igien;
Derpaa ti Tusind under Spøg og Latter,
Et Tusind paa ti Tusind stedse hen!

Naar vi paa denne Viis hinanden have
Tre, fire Millioner Gange kyst,
Vi kunne det saa snildeligen lave,
At Ondskab taber reent sin Tællelyst.

Og ingen skal til andre kunne sige,
Som ved den simple Maade muligt var:
Saa mange Gange kyste han sin Pige;
Saa mange Gange hun ham kysset har.