Jo meer jeg tænker paa det store Fald
Af Døgnparnassets Drot, den Fedegode,
Jo meer han synes mig en bagvendt Frode,
Og jeg mig selv en omvendt Hiarne Skiald.
Mig bæres for, jeg maa hans Liigvers skrive,
Og at det Vers vil lykkes mig saa got,
At Tylten selv — naar raadnet er dens Drot -
Mig til Belønning vil hans Krone give.