O! hvilken Følelse strømmer i dette Bryst!
Løftes mit Væsen fra Støvet til Himmelen?
Hvorfra den hellige Flamme, som festlig
Hæver mit Hierte?

Skuffer en Drøm mig? et tryllende Skyggeværk?
Hører jeg ikke gienlydende Himles Lov?
Hører jeg ikke den skinnende Cherubs
Salige Toner?

Himmelen aabner sig! giennem de blindende
Straaler, giennem utallige Soles Ild
Seer jeg (hvad styrker mit Øie?) din Throne
Lysenes Konge!

Ordene døe paa de studsende, bævende
Læber; hvi svæve de lyse, de glimrende
Skarer omkring mig? Kan skues i Støvet
Aandernes Syner?

Svøbt i Fortryllelser, ned fra den Helliges
Aabnede Himmel, omringt af de vingede
Harper, modtaget af vaagnende Jubelchor,
Svæver til Jorden

Morgenens høitidbebudende Straaledands;
Venskab den følger, og Dyd, og den lønnende
Kiærlighed. Hvem vil I Himmelske bringe
Himlenes Fylde?

Held mig Lyksalige! Kiærlig omslyngede
Seer jeg min Ven og Veninde for Alteret.
Dagen nedsynker; de zittre; nu knæle de
Kronte med Krandsen.