Jens Baggesen

15 February 1764 – 3 October 1826

For at være, som man bør -

For at være, som man bør,
Venner! maa man drikke,
Bollen reent maa tømmes, før
bliver man det ikke.
: Jeg, som Broderparten fik,
Eder bedst kan Raade;
Vers og Kjerlighed og Drik
taaler ingen Maade. :

Man maa sige, hvad man vil,
ædru bør man være;
men hvad der nu hører til,
vil jeg eder lære.
: Hver af os var Bollen huld
Alle Bollen hulde.
Jeg er fuld og du er fuld,
vi er alle fulde. :

Har du som det lader til,
Broder! tabt Forstanden,
og i Aften have vil
den igjen i Panden;
: før du søger den igjen,
maa du vide, Kjære!
paa hvad sted du tabte den,
og hvor den maa være. :

Hver af eder mærke kan
midt i Perialen,
at jeg kom til min Forstand
her et sted i Salen.
: Mærker nu Moralen min:
hvor jeg har den funden,
kan enhver og finde sin:
dybt paa Bollebunden. :

Drikker, øser, skjænker i!
drikker Alle! drikker!
hisset er den Krog, hvori
Desertøren stikker.
: See her er han, Bollen tom,
Tralle, ralle, ralle!
Punschen gik, Forstanden tom,
ædru er vi Alle.
131 Total read