Det gaaer saa herligt overalt,
Hvor man sit Øie vender;
Hver anden Verden ufortalt,
Jeg ingen bedre kiender.
Reis, hvem der vil, med Montgolfier,
For nye Verdner at besee!
Mon Vinen der er sødere?
Mon der er bedre Venner?

Det gaaer saa got i Verden her;
Alting er smukt i Orden;
Sol, Maane, hele Himlens Hær
Spadserer rundt om Jorden.
For ingen Penge kan man see
Den himmelske Comedie,
Som føres op af Stiernerne,
Fra Syden og til Norden.

Det gaaer saa got her i vort Nord;
Her voxe smukke Piger;
Og om end Druen ikke groer
Netop i disse Riger,
Har man dog Vand paa hver en Kant,
Hvori man seile kan galant
Til det velsignede Levant,
Hvor Bacchus aldrig sviger.

Det gaaer saa got i Byen her;
Concerter, Klubber, Baller,
Comedier, og andet meer
I deilig Mængde falder.
Man hopper om fra Dør til Dør;
Man gifter sig, og Bøger giør;
Man puffer, drikker, leer og døer,
Naar Død og Doctor kalder.

Det gaaer saa got ved dette Bord;
Os ingen Sorger tynge,
Thi Venskab sine Arme snoer
Om hele dette Klynge;
Og det er dog en herlig Sag,
At sidde trygt i Vennelag,
Og nyde Druen ret med Smag,
Og glade Viser synge.

Det gaaer saa got med hver især;
Jeg glad hver Broder skuer
At bygge sig en Himmel her
Af Venskab, Sang og Druer.
Giør paa den sidste Flaske Kaal!
Fyld Glassene til fulde Maal!
Drik Venskabs, Sangs og Druers Skaal!
Skaal! Venskab, Sang og Druer!

Det gaaer saa saare got med mig,
Rundt om mig seer jeg Glæde,
Og i mit Bryst den bygger sig
Et stærkt og varigt Sæde.
Min Sang er Glædens sande Lyd;
Mit Bud er mild og munter Dyd;
Mit Ønske: hele Verdens Fryd;
Min Mening: Tossen græde!