Vi love dig, Gud! i foreenede Chor.
Du gav os de fage,
De rolige Dage,
Hvis Grøde velsignes af Dan og af Nor!

Du sendte din Engel til Rigerne ned!
Og Tillid og Tryghed og Orden og Fred
Opblomstred i Engelens Fied!
Gud! Dit er Riget og Magten og Æren
I Evighed!

Fra de glade Tvillingriger
Rørte Hierters Tak opstiger;
Dan og Nor er Harmonie.
Thi, mens Splid og Raserie
Trindt om fierne Throner larme,
Trygt i Rolighedens Arme
hvile vi!

Opstand, Kamp og Borgerkrig
Jorden rundt udbreder sig:

Hevnens vilde Kiæmper vækkes!
Templer knuuses! Fængsler brækkes!
Alle Fredens Engle flye -
Graad og Blod i Strømme flyder!
Loven tier! Grumhed byder -
Ingen Redning! Intet Ly!

Her, men her, i sikkre Hegne
Blomstrer Flid i Glædens Egne,
Smiler Fryd i Trygheds Skiød!
Gud! til dig vor Tak opstiger!
Kiærlig over vore Riger
Fredens Olie du giød!

Henrykt prise vi dit Navn,
Fader! i din Godheds Favn!
Du, som Dannerkongens Hierte
Folkets Held og Hæder lærte!
See! du bød ham ligne dig
Ved at styre faderlig!

Lydig hørte han dit Bud!
Borgerret i lige Skaaler,
Lys i Friheds fulde Straaler
Gik fra Thronen ud -
Mørket spredtes, Taagen svandt;
Kundskabs feire Dag oprandt!
Dagens Fader! Lysets Gud!
Dannerkongen lød dit Bud.

Held os! Vold ei meer udsuer
Folkets Kierne, Landets Marv!
Dannerbonden henrykt skuer
Hegnet sin og sines Tarv!
Eiendom og Frihed iile
Til forarmte Trælles Stavn;
Frugtbar Flid og munter Hvile
Signe Dannerkongens Navn!

Over Oceanets Huuler
Høit hans Faderstemme lød -
Og i Vestens Slavekuuler
Sorte Brødres Aag han brød!
Billedet, som Sekler skiændte,
Som Europas Vold miskiendte,
Gud! dit Billed hædred han!
Du, som bød ham dig at ligne,
Du velsigne
Christian!

Led fremdeles ved din Haand
Dans og Nors Bestyrers Aand!
Vore Dages Held og Fred
Voxe! blomstre! vare ved!

Gud! du bød! og Krigens Tordenthroner
Hæved sig! og bange Millioner
Sank i Trældoms Grav!
Gud! du bød! og trykte Nationer
Reiste sig! og blodbetyngte Kroner
Sank i Glemsels Hav!
Byd, o Gud! og Fred paa Jorden
Tryghed, Rolighed og Orden
Fiern og nær
Blomstrer overalt, som her!

Vi prise dig, Gud! i foreenede Chor!
Du gav os de fage,
De rolige Dage!
Du signe hvert Rige, som Dan og Nor!
Almindelig Fred
Forkynde dit Forsyns opdagede Fied!

Gud! Dit er Riget og Magten og Æren
I Evighed!