Her kommer danske Mester Erik frem;
I frisk, og seig, og smidig Kraft saa fage,
Som om han skiult bag Ovnen i sit Hiem
Til Poges Tugten havde lagt i Lage.
Jeg haaber, naar vor Yngel ham har smagt,
Den efterhaanden daglig sig vil bedre,
Og, om ei danne sig, dog faae lidt Agt
For Danskhed, Dannesprog, og danske Fædre.