Kiæk jeg vandrer Nattens Mulm imøde,
Hvor foran mig Livets Sol nedgaaer;
Thi bag Tidens Vinteraftenrøde
Smiler himmelsk Evighedens Vaar:
Hvad mig vredt nu truer i det Fierne,
Venlig da vil tindre — Nannas Stierne.