Finkel, Mjød og Mumme væk -
Slag i Værtshusbordet;
Krofar's Tønde har en Læk,
Krofa'r frafaldt Ordet.
Hvad? er han død?
Det var en Tort,
Seks Mænd i Kitler bar ham bort
Alt hvad de orked bære

Værtinde, kom og tag hans Plads,
Og tøm hans Krus og fyld vort Glas
I disse Tider svære!

Lyset oser — Tan'en krum -
Tavs er Værtshusstuen;
Er Madammen bleven stum
Undskyld, hvor er 'Fruen'?
Snak, er hun død?
Lige derved,
Ovenpaa ligger hun i Sved
Angsten har Tag i Kroppen!

Værtinde, tag min Lommeklud,
Tør Frygten af din friske Hud,
Imens vi løsner Proppen!

Finkel, Mjød og Mumme væk -
Vin paa Værtshusbordet!
Krofar's Skude fik en Læk,
Kromo'r fører Ordet!
Aa, hun er død,
Ramt af et Slag,
Snuppet af Angsten i et Tag
— Op har hun Aanden givet! -

Saa kom Du Krofa'rs Datter sød,
Du frygter ej den lede Død,
Du elsker mig — og Livet!