Tag imod mig, tag imod mig,
Se, jeg kommer for din Fod;
De forlod mig, Du forstod mig,
Du gav Kraft mit sunkne Mod.
Alle skød de paa der bagved,
Spaaed højt mit nære Fald;
Du gav Styrke af din Svaghed
I det Mod, som sejre skal.

Men før mine Stridsmænd atter
Føres skal i Rækker frem,
Dine Hænder ømt jeg fatter
Og med Kys bedækker dem;
Og jeg svinger mig af Sadlen,
Og jeg knæler for din Fod.
Lad kun Hoben raabe! Adlen
Den er her; vi er dens Blod.