Vi læste jo alle, dengang vi var smaa,
Om det Land i det lokkende Fjerne.
Det flød som en Ø i det duftsvangre Blaa
Med Kirker, Paladser og Skove paa,
Men aldrig kunde vi Øen naa,
Og vilde dog alle saa gerne.

Naar med bugnende Sejl i den høje Mast
Vi styred mod det, som vi tro'de stod fast,
Hist i det lokkende Fjerne;
Saa var det en Bobbel og Bobbelen brast;
Det forsvandt som en dalende Stjerne.