Se, nu er Sommeren kommen,
Kirsebærfrugten er moden;
I Havens snirklede Gange
Flytter jeg Silkefoden.

Silke har jeg mig spundet
Ud af min Ungdoms Glæde,
Silke fra Hoved til Foden, -
Ved ikke, hvor jeg tør træde;

Elsker de dyre Stene,
Elsker de gyldne Spanger;
Ligner vist Gyldenlakken,
Som med sin Armod pranger.

Holdes til Huse bundet,
Vogtes mod snigende Slanger,
Vilde saa gerne snakke
Lidt med de andre Fanger.

Se, nu er Sommeren kommen,
Træernes Frugt er moden,
Sommeren har sine Storme,
Frugterne drysses for Foden.

Fy, hvilke stygge Tanker.
Vinden faar vifte dem ud,
Vinden faar slutte min Vise.
Der kommer Slotsherrens Bud!