Det stiger, det stiger, det stiger herop;
Bækken vandrer mod Fjældet.
Det er uhørt Leg; er jeg ældet? o nej,
Jeg er fældet paa Vej,
Jeg er angst for mit Liv,
Kunde dø for min Kniv;
Hvor er Kongens Dyveke henne? -
Véd ej, kan ej selv hende kende.

De hvisler omkring mig som Snoge,
Maa lukke mine Øjenlaage;
De trykker min Haand,
Jeg tør ej, jeg véd -
Jeg er angst, jeg er hed,
Jeg er træt af mig selv, af min Leg er jeg led;
Jeg er ræddelig stedt i den bitreste Nød.

Jesus Maria, hvem der var død!