Mine Tanker er min Verden;
Den er stor, naar de er store,
Snæver, hvis de bliver smaa.
Hvorfor da paa Rejser gaa?

Her jeg bliver, her paa Stranden;
Havet kender ingen Grænser,
Støt, for Tov og Takkel lænser
Bølgen mod det fjerne Blaa.

Jeg har været nok paa Rejser,
Tumlet nok i fremmed Land,
Og det bedste, hist jeg lærte,
Var at længes mod min Strand.

Her jeg jordes vil i Sandet,
Under Havets aabne Red;
Bølgens Brusen vil mig holde
Vaagen i al Evighed.

Gennem Natten vil jeg høre
Dønningtordnen rulle hen.
Det er mine egne Sange;
Havet føder dem igen.