O Morten, Morten Luther,
Som løb fra Klostrets Kutter
Og tog en Nonne i din Seng
Og fik med hende Tøs og Dreng
— Men ikke mange Penge;
Det Kloster havde spæget Dig,
Men siden hen Du kvæged Dig:
I Sengen med din Nonnelil,
I Kirken med din Hus-Postil,
Ved Bordet med din Grydelil
— Og drak en Flaske Vin dertil
Og sang til Luthens Strænge:

'Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang,
Der bleibt ein Narr sein Leben lang!'

O Morten, Morten Luther,
Med Dig din Lære slutter!
Din Efterfølger gaar i Seng
Med Fruen hellig, hvas og streng
— Og helst med Fruens Penge;
Og Kirken den har avet ham
Og Ris til Bagen lavet ham:
I Sengen har han liden Fryd,
Ved Bordet præker han om Dyd
Og blir 'Missionens' Kirkepryd
Men lige godt vi slaar til Lyd
Paa Luthers gamle Strænge:

'Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang,
Der bleibt ein Narr sein Leben lang!'

Ja, Morten, Morten Luther,
Der findes endnu Kutter -
Der findes ogsaa Tøs og Dreng,
Som gerne delte Bord og Seng
— Men mangler dertil Penge;
De Kuttemænd vil spæge dem
I Stedet for at kvæge dem;
Og med den svære Hus-Postil
De nægter Dreng og Pigelil
At varme sig ved Amors Ild,
— Saa svarer de: gør hvad I vil,
Men vi slaar Luthers Strænge:

'Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang,
Der bleibt ein Narr sein Leben lang!'