Nu er Aftnen lys og lang;
Kom, min Kærlighed!
Fyld mit glade Bryst med Sang
Ved Havets tavse Bred.
Ved de dæmrende Strande en Pigeflok
Hviler sig, ventende — ved jeg nok -
Paa Elskerens Barkarole.
Kling, I Strenge! og hjælp mig med
At tage de Piger i Skole.

Hvorfor fik I, kære Børn,
Disse Øjne, som
Næppe fæstes paa os, førend
Straks vi sadler om? -
Sad vi forhen til Hest med den vilde Jagt,
Føres vi nu, som i Lænker lagt,
Omkring i sværmende Drømme;
I gør Rytteren spag og from
Og leder hans Hest ved Tømme.

Komme vil forvist den Stund
— o min Kærlighed!
Da hans blege, bange Mund
Røve vil Jer Fred.
Naar I synkende for Eders Fod ham ser.
Hjælper ej Flugt og Forstillelse mer;
I rejser ham med Eders Haander.
Kling, I Strenge og hjælp mig med
At vise, hvor Legen ender.