Dagen over er Du rig,
driver Aager, fører Krig,
stjæler og røver som Skovenes Ravne,
pynter Dig op med de pæneste Navne — pyt!
Kaaben bræmmet er med Maar,
Desmer dufter af dit Haar -
men Døden kværker Dig i sin Skov:
i Morgen stinker dit Lig — med Forlov; ...
Vinden blæser fra hver en Kant,
Livet det er blot Gøgl og Tant -
hvo som andet deri fandt,
er en Nar — ha, ha — som jeg selv!

Dagen over er Du sund,
ung og frisk og rød og rund,
kysser og favner, som skulle det vare
Evighed ud iblandt Englenes Skare — pyt!
Englen, ved hvis Bryst Du laa,
blev saa tavs og askegraa -
og Døden er sig saa grov en Hund,
han kvæler hvert Skrig i den sødeste Mund!
Vinden blæser fra hver en Kant,
Liver er blot Gøgl og Tant -
Hvo som andet deri fandt,
Er en Nar — ha, ha — som jeg selv!