Min Kraft er brudt. Hvem bygger atter op?
Aa, bygge gør enhver i disse Tider,
Og Direktøren strunk i Spidsen rider,
En Humlebi for Arbejdssværmens Trop.

Jeg river ned mit Værk. De bygger op,
Og er saa runde, veltilfredse, glade;
Jeg bliver hjertesyg paa aaben Gade,
Hver Gang jeg møder Humlens vævre Krop.

Godmorgen, Humlebi! — Ih hvad, Godmorgen,
Hr. Gedehams; hvorfor saa tør og prikken,
Hvorfor ej mindre stor og mindre stikken? -

Hvorfor? har Du da aldrig kendt til Sorgen? -
Jo Gudbevares, men der er jo Honning,
Og jeg skal ud til Middag hos min Dronning . . . . . . !