Se, det summer af Sol over Engen,
Honningbien vil fylde sin Kurv,
og der pusles ved Bordet og Sengen
af den fattigste Sisken og Spurv:
og der jubles hele Dagen,
men mod Kvælden blir alting saa tyst -
Vaaren synger sin Sang, det er Sagen,
og mit Hjerte blir Voks i mit Bryst.

Der er Sølvklang i Maj-Bækkens Vove,
gyldent Skær gennem Aftenen lang,
hver en Grøft bliver blomstrende Skove
langs den kornrige, bølgende Vang:
disse Bølger, o, de stiger
med min Sjæl over Solskyens Rand -
rundt i Verden er dejlige Riger,
ingen Vaar som en Maj i vort Land!