Naar fra Havstokken ud paa det vigende Blaa
For en Kuling, en passende frisk,
Imod Lande, som disig i Morgenen laa,
For at række en Kyst, som er grøn eller graa,
Efter Æventyrfangst eller Fisk
For at prøve vor Baad, eller Maalet at naa,
Vi kløved den rullende Bølge:
Saa havde vi Kølvandets Fure
Agten for Roret i Følge.

Det pludred der bagved, det smaalo, det sang;
Det var Hilsen paa Farten: Halløj !
Og naar Stævnen med Hop over Søerne sprang,
Og naar Sejldugen pressed den buede Stang
Under Bougskvættets plaskende Støj -
Og naar Baaden blev levende Liv paa en Gang
Og favntog den vigende Bølge:
Saa var Kølvandet agten for Roret
Et lige saa levende Følge. -

Naar i Havdybet frem,
Som en kæmpende Hval,
Imod Søgang, mod Vejr og mod Vind
Dit Fartøj har brudt sig
En møjsom Kanal,
Hvor det akkurat passer med Siderne ind
Og maa afstaa hver Tomme for Resten til Søen,
Til den, der har Overtaget -
Naar den brydende Boug
Som et stønnende Bryst,
Mens Tømret i Siderne vaandefuldt knaged,
Har smagt denne Kæmpernes blandede Lyst:
At have en Vej sig opdaget —,
Saa hører Du agten for Fartøjets Ror
Kølvandets glade, gemytlige Kor:
Det var Ret. Vi er med. Hejs kun Flaget!

Og Du vender Dig bort, uvillig, og ser
Mod dit Sejl, mod den krummede Mast.
Du har nok at bestille nu her og nu der;
Der skal kigges paa Kortet for Grunde og Skær
Og ta'es Vare paa Bygernes Kast —;
Du maa spænde dit Mod som en Staalbues Fjer
For at stævne den voksende Bølge:
Og bag Roret er stedse dit Kølvand
I stedse voksende Følge.

Det stiger der bagved med raslende Brag,
Det bliver en „Slæbesø" bred,
Og jo mer Du forstærker dit ilende Jag,
Desto mer vil det løfte og taarne sig bag,
Til det krummer mod Roret sig ned —,
Da maa lynsnar ved Styret Du være bered',
Dreje af for den entrende Bølge:
Vogt Dig for Braadsø mod Bougen;
Men mest dog for Kølvandets Følge!