Jeg takker Eder, I kære Venner,
At I stod hos mig, dengang det kneb;
Jeg takker alle de kære Hænder
For Trykket, hvormed min Haand de greb;
Jeg skal ej glemme Familjeblikket,
De Taarer, Øjet mig nægted ej;
Mig var beskikket
En Domfældts Vej;
Frifinder-Blikket
Jeg glemmer ej.

Jeg er saa rørt, at for Skælven næppe
Jeg kan Jer sende min Afskedstak ...
Ti Tusind udsøgte Bambuskæppe
Og en Kantate af Av og Ak!
Hvis end som Skyldner I mig betragter
— Man kan dog drive sin Skyld for vidt —:
Gentag hvad sagt er,
Gentag det frit!
O jeg foragter
Jer. Vi er kvit.