Jeg rejste mig aarle,
Jog Søvnen fra Øjets Laag,
Jeg knæled og kyssed
Andægtig den hellige Bog;
Jeg sad over Middag
Lænket til Bogens Blad,
Jeg slap den mod Aften -
Da var jeg først fri og glad.

Jeg hægted min Kappe,
Jeg gik imod Havet ned,
En Afglans af Solen
Paa Himlen mod Natten stred;
De sagtnende Bølger
Under den skumrende Strand
Fortalte mig Sandsagn -
Da gryed det i min Forstand.