Jeg lægger alting for din Fod:
Mit stærke Haab, mit stolte Mod
Og min Erfaring fra de strenge Dage.
Jeg lagde alting i mit Spil,
Du føjed al din Ømhed til;
Jeg lægger Lyren for din Fod -
I den er Du; jeg har ej mer tilbage.

Bed mig ej glemme, hvad jeg led,
Da ene jeg mod alle stred.
De har i Lyren deres Flænger skaaren.
Dens Glans for stærkt i Øjet skar;
Men Tonen, som dens Strenge bar,
Den var for højt for deres Knive baaren.

Den fo'r i Vejret som en Fugl,
Da de faldt over Redens Skjul,
Da deres Knive strejfed Vingefjeren.
Jeg greb til Siden, drog mit Sværd;
Det var dog vel en Prøve værd,
Hvem der gik af med Sejren eller Æren.

Du drog mit Værge varsomt væk,
Min Heftighed Dig voldte Skræk:
Husk, Du har ikke Ret; husk, Du har fejlet!
Jeg slap og saa' i Luften op;
Højt under Skyens Solskinstop
Paa Flugt mod Syd en Skare Fugle sejled. -

Jeg lægger alting for din Fod.
Nu skal vi prøve Haab og Mod
Og min Erfaring fra de strenge Dage.
Jeg fulgte gerne Fuglene Vej. -
Jeg bliver her; jeg flygter ej;
Jeg kæmper her, hvor Slaget stod, -
Saa lad os se, hvor langt der er tilbage!