Holger Drachmann


Jeg hører i Natten

Jeg hører i Natten
Fra stille Skove
Et Raab, som af: hjælp mig,
Min Gud!
Jeg rejser mig, lytter,
Kan ikke sove,
Jeg kaldes, jeg kommer
Derud.

Jeg vækker i Natten
De slumrende Skove
Med hviskende Stemme:
Hvem der?
I Natten, med Ret til
At tie og sove.
Staar søvntunge Buske
Og Trær.

Jeg ængstes, som var det
For meget at vove,
Jeg løfter min Stemme:
Hvem der?
Jeg lytter. Fra søvntunge,
Slumrende Skove
Spørger mig Ekko:
Hvem der?

Jeg iler i Natten
Fra stille Skove,
Jeg grubler, jeg grunder;
Min Gud!
Jeg lægger mig, lytter,
Kan ikke sove.
Hvem er jeg? hvordan ser
Jeg ud?
107 Total read