Tys! — i natlige Gyder,
Hvor Dagen knap finder Asyl,
En underlig Rumlen lyder ...
Ti dog, Hund, med dit Hyl!
Jeg lægger min Haand bag Øre,
Jeg lytter ... naa Gudskelov!
Det er kun mit Blod, jeg kan høre,
Det er kun ...
Det er mit Hjerte:
Jeg troed', mit Hjerte sov!
Mit Hjerte har Rum for alle
Natlige Gader og Gyder,
Hvor Livets Stempelslag lyder -
Hvor Livet synes at kalde
De sælsomste Stempelslag frem;
Hvor Dyden og Lasten har samme
Naturlovbundne Hjem,
Hvor ...
Tys! jeg hørte det rumle -
Ja, jeg maa se — jeg maa frem!

Derhenne — om Hjørnet — dér dukker
En kæmpestor Skygge op -
En kæmpehøj Mand, skønt han bukker
I Vinkel sin langlige Krop:
Han trækker en Kærre bag sig -
Og ser sig med Søgen omkring,
Som vilde han give i Lag sig
Med ...
— Snak! det er ingenting!

Fantasier, min Herre!
Hovedløs, blodløs Dunst -
Som stammer fra altfor megen
Syslen med Digtekunst; -
Hvor kan den rumle, den Kærre?
Den svæver jo paa sine Hjul
Højt over Gydens Brosten ...
Og Manden, som trækker den, Manden -
aa, han er en Spøgefugl!
O, ve mig, ve mig! jeg hører
Ham banke paa Dør med Kno -
Og ve mig, jeg ser hvor han kører
Med Lig fra hvert Hus, hver Bo!

Og levende bliver Gaden -
Befolket med talløse Lyde
Som under en Borgerkrig.
Tys! et rallende, rullende Skrig:

Pesten er kommen til Staden -
Han begynder i denne Gyde!